Det er ikke så tit, kirkegængerne i Højslev Kirke har lejlighed til at se ligstenen over Christence Nielsdatter Rotfeld og Bjørn Kaas.
Den befinder sig i Kaas`ernes kapel, der er bygget til kirkens sydside.
Har man lyst til at se den, så går man fra kirkens hovedskib op ad trappen til koret, drejer skarpt til højre og når kapellet gennem en lille dør bag prædikestolen.
Her kan man beundre det flotte stykke inventar.
Vi ved ikke så meget om kapellets tilblivelse – ikke engang om det er bygget som kapel!

Bjørn Kaas, der var adelsmand og ejede Staarup Hovedgaard og flere andre herregårde, var tæt knyttet til kongen, der havde gjort ham til høvedsmand på Bygholm Slot i Horsens.
Her døde han i 1581 og skulle selvfølgelig begraves i Højslev Kirke – hans egen kirke.
Dengang var den lokale herremand også kirkeejer.
Det betød, at han ansatte præsten og afskedigede ham igen, hvis han holdt for lange og kedelige prædikerne.
Herremanden skulle også holde kirken i orden: Hvis taget var utæt, og det regnede på både præst og degn, så skulle herremanden sørge for at få det repareret.
Til gengæld kunne han selv bestemme, om han ville rive dele af kirken ned eller bygge til.
Dengang var der intet menighedsråd, som han skulle spørge, og præsten havde heller ikke noget at skulle have sagt.

Bjørn Kaas lod om. 1550 den nuværende hovedbygning til Staarup Hovedgaard opføre.
Af en tidligere hovedbygning, antagelig bygget et par hundrede år før, er der kun kælderen tilbage.
Bjørn Kaas var også om. 1550 blevet gift med Christence Nielsdatter Rotfeld.
Bjørn Kaas var en meget velhavende mand.
Han ejede næsten al jord i Højslev Sogn.
Christence Nielsdatter Rotfeld var heller ikke uden midler:
Hun var født og opvokset på herregården Bratskov, der i dag ligger i udkanten af Brovst, og hun havde nok en stor medgift med ind i ægteskabet.
Jeg kan tænke mig, at hun, da Bjørn Kaas præsenterede hende for Staarup Hovedgaards gamle hovedbygning, der sikkert kun har været i en etage + kælder og med stråtag, har foreslået at rive det gamle ned og bygge en ny flot hovedbygning med mange værelser, plads til tjenestefolk og en stor riddersal, hvor der kunne holdes fester med spisning, underholdning og dans.
-Og tænk, hvis kongen kom forbi!
Dengang rejste landets konge meget rundt og besøgte sine adelsmænd.
Så kom han med et stort følge: Måske havde han familien med, tjenestefolk, heste og staldkarle. De skulle alle have et sted at sove, der skulle være stald til hestene, og alle skulle jo også have noget at spise.
Hvis et sådant kongeligt besøg varede flere uger, kunne det blive dyrt for værten.
Der blev bygget stort og flot: Christence Nielsdatter Rotfeld fik både små og store stuer og en prægtig riddersal, hvor hun kunne arrangere fester.

Ligstenen har Christence Nielsdatter Rotfeld og Bjørn Kaas antagelig fået lavet adskillige år før, der blev brug for den.
Man var dengang meget bevidst om, at vi alle skylder Vorherre en død, så havde man penge nok, fik man lavet en ligsten eller andet gravminde i god tid.
Var man knapt så velhavende, havde man måske ligkisten stående på loftet, og fattigfolk havde ligklæderne parat.
Omrejsende kunstnere (kunsthåndværkere) kom med tegnede forlæg og tilbød at lave en ligsten.

Stenen i Højslev Kirke er lavet af lyst belgisk kalksten
På stenen ser man Bjørn Kaas i rustning med et drabeligt svær ved siden og hjælmen parat ved venstre fod. Han er klar til at drage ud og forsvare konge og fædreland.
Ved hans side står Christence Nielsdatter Rotfeld med hænderne dydigt lagt over kors, iført en lang smal kjole med pibekrave om halsen (en præstekrave) og håret skjult under en tætsiddende hue ( gifte kvinder lod ikke fremmede se deres hårpragt).
Begge bærer den tids skomode, de såkaldte komulesko.De har sikkert været sunde at gå i!
Om ægteparret har set ud, som de gør på ligstenen, vides ikke.
Rejser man rundt og kigger på ligsten i andre kirker fra samme periode, så ligner den lokale herremand og hans kone meget Christence og Bjørn.
Kunstnerne har nok ikke været så gode til at hugge portrætter.
Ved siden af ægteparret ses deres mange adelsvåben.
Det var meget vigtigt, at man kunne præsentere et stort antal adelige aner.

Nederst er den gravskrift, som Christence Nielsdatter Rotfeld lod hugge, da Bjørn Kaas var død.
Der står (på nudansk):
”Her under ligger begravet ærlig og velbyrdig mand Bjørn Kaas til Staarupgaard kongelig majestæts tro mand og råd høvedsmand på Bygholm, som hensov i Herren den 20. dag Marts år 1581 med hans kære hustru ærlig og velbyrdig frue Christence Nielsdatter til Bersholm, som døde. Gud give dem begge en glædelig opstandelse”.
Ligstenen er aldrig gjort færdig. Christence Nielsdatter Rotfelds dødsdag mangler.
Forklaringen kommer her:
Christence Nielsdatter Rotfeld ejede blandt meget andet herregården Bjeresjø i Skåne, og hertil flyttede hun for at tilbringe sine sidste år.
Hun døde på Bjeresjø i 1601 og blev begravet i et kapel ved herregården.
Her findes stadig et gravminde over hende.

Skrevet af Inger Nellemann Sørensen.