Da trolden ikke ville have en kirke

 

Trolde kan som bekendt ikke lide lyden af kirkeklokker.

I Bruddal Bakker, et stykke øst for Højslev kirke, boede (og bor) i en hule i Stejlbjerg en trold. Han flyttede ind i hulen, længe før de første mennesker kom til egnen efter den sidste istid. Trolden holdt sig for sig selv, og menneskene i landsbyen passede deres.

Da menneske begyndte at bygge kirken, blev trolden dog rigtig vred. Hvad der var bygget op om dagen, væltede trolden ned om natten. Sådan gik en tid, men så indkaldte stenmesteren trolden til en lille snak. Efter en lang samtale gik trolden ind på at lade kirkebyggeriet i fred, men så ville han have sit bomærke på kirken. Det fik han: Hans lille hat er udhugget i en af granitkvadrene på nordsiden af kirken. Trolden forlangte også at få den første brud og den sidste, der blev gift i Højslev kirke. Bygmesteren accepterede, og bruderovet er ganske vist.

Da det første par var blevet gift i kirken og var på vej hjem til bryllupsfest i Vinkel, hentede trolden selv bruden og førte hende hjem til sin hule. Her bor hun vistnok endnu.

Den sidste brud, - her må trolden nok væbne sig med tålmodighed. Pigerne fra sognet kommer i en jævn strøm for at blive gift i Højslev kirke.

Inger Nellemann Sørensen- 2005