Da Højslev Kirke blev bygget

 

En dag for om. 900 år siden mødtes en lille gruppe mænd på bakken øst for landsbyen Højslev. De snakkede om sognets nye kirke. En af mændene var nok sognets rigeste mand, ejeren af den lokale herregård, Staarup Hovedgaard. Hvad han hed, ved vi ikke, men det var ham, der ejede al jord i sognet og derfor bestemte hvor og hvornår, der skulle bygges kirke. Antagelig var det også ham, der betalte kirkebyggeriet. En af de andre mænd har været en dygtig stenmester og kirkebygger, der har stået for rejsningen af flere kirker rundt i Jylland.

Over en periode på 2-300 år var den nye tro, kristendommen, trængt ind i landet sydfra, og de gamle nordiske guder Odin, Thor, Freja og mange flere var blevet fortrængt. Munke kom fra Tyskland og prædikede om "Den hvide Krist". Nogle steder blev der bygget små trækirker, men det danske fugtige klima betød, at mange af disse Gudshuse kun holdt i en kortere periode. Der findes kun få spor af trækirker i Danmark i dag, men - hvis der engang blev gravet ud under Højslev kirke, fandt arkæologerne måske resterne af en tidligere kirke i træ.

Det har taget flere år at bygge kirken, og det har været et hårdt arbejde. Bønderne, der hørte til under hovedgården, slæbte kæmpestore sten fra markerne til byggepladsen. Her gik stenmesteren og tog dem i øjesyn. Han bedømte egnethed og farve, og satte derefter sine stenhuggere til at kløve de store sten til aflange, helt ligesidede kvadre. Alt foregik med håndkraft og sognets heste og okser blev brugt til at fragte materialer til byggepladsen. Kirken skulle være stor og flot, og det blev den.

Da murerne var rejst, blev der lagt tag på. I væggene blev der sat ganske små højtsiddende vinduer.

Det skulle ikke være nemt at indtage kirken, hvis der blev krig. Vinduerne i nordsiden af kirken er sikkert de oprindelige. Sydvinduerne er nyere.

Den første kirke bestod af skib, kor og apsis. Tårn, kapel og våbenhus er kommet til senere. I skibet var der mod nord en kvindedør, der nu er tilmuret. Mændene gik ind i sydsiden. Inde i kirken skulle mænd og kvinder holde sig i hver sin side.

Da kirken var færdig, er den sikkert blevet indviet med en højtidelig gudstjeneste, og siden har sognet beboere søgt deres kirke i glæde og sorg. I de første mange år skulle der dog et godt helbred til at være kirkegænger. Kirken var ikke opvarmet, de små vinduer gav kun lidt lys, og der var ingen bænke at sidde på. Præsten prædikede på latin, salmerne var på latin, og der var ingen salmebøger. Desuden kunne sognebeboerne ikke læse og skrive.

I dag har vi bænke med hynder at sidde på, lys og varme, salmebøger og orgel, så det er rart og godt at komme i kirken til gudstjeneste, til koncert eller for at sidde lidt i fred med sig selv.

Inger Nellemann Sørensen - 2005