Da døbefonten i Højslev Kirke blev malet

Under læsningen af Højslev Kirkes gamle synsprotokol, der blev startet i 1862 og også i nogle år var regnskabsprotokol, kan der læses i 1876, at man vil bruge 100 kr. til ”udhugning ved Døbefonten”. Døbefonten er også nævnt under selve synet. Her kan der læses, ”Den meget smukke Døbefont af Granit renses fuldstændig for Oliefarverne af en duelig Steenhugger og løftes samtidig, saaledes at den ‐ ‐ ‐ ‐ og med ‐ ‐ ‐ ‐ forsynede Fod af Granit bliver hel synlig kr. 100.” Den korte indførelse, hvor ikke alt kan læses, efterlader nogle spørgsmål: Har døbefonten tidligere været malet i flotte farver, som man nu beslutter at rense af?

Man ved fra andre kirker, at døbefonte har været malet, og man har fundet svage farvespor.

Hvorfor har døbefonten været malet? Man må forestille sig menighedens situation tidligere: De fleste kirkegængere kunne ikke læse, der var ingen salmebøger, intet lys, ingen varme og ingen kirkebænke med hynder at sidde på.

Præsten talte, messede og sang på latin, og menigheden var slet ikke aktiv i gudstjenesten. Det har derfor været rart at have farvestrålende billeder at kigge på. Måske har der været kalkmalerier på væggene, og øjnene har kunnet kigge på løverne og menneskene på døbefonten og lade de farvestrålende figurer fortælle historien om det ondes kamp med det gode. Bemærkningen ”Udhugning ved Døbefonten” forvirrer lidt. Hvis der nu skulle have stået ”Udhugning af Døbefonten”, så kan det betyde, at man har ladet en stenhugger pynte på vores flotte løvefont ved at hugge løverne og de andre figurer lidt pænere.

Nogle historikere mener, at det er sket i Højslev Kirke. Løverne er næsten lidt for pæne, ‐ de ligner mest rare hunde og ikke rasende rovdyr.

Og endnu et spørgsmål vedr. ”den forsynede Fod af Granit bliver hel synlig.”

Om døbefonten i 1862 stod på sin nuværende plads, vides ikke. Måske stod den et sted, hvor gulvet var sunket, og man besluttede at flytte den og give den en fod under, så den kom op i en mere brugervenlig højde.

Kigger man på dødefonten, kan man tydeligt se, at den er sat sammen af to stykker, selve fonten, hvori barnet blev døbt, og er fod smykket med træer og 4 menneskehoveder.

Hvilken stenhugger, der har lavet foden, vides ikke, men den er nydelig og sikkert meget yngre end selve fonten.

Måske er der undervejs sket et lille uheld for stenhuggeren: Studerer man de 4 menneskehoveder på foden, ser man, at det ene er meget mindre end de tre andre, og det vender forkert.

Måske er stenhuggeren kommet til at hugge forkert, måske har stenen haft et svagt sted. Resultatet er blevet en lille mandsperson med hovedet nedad.

Kigger man godt efter, ser man, at han er iført et næsten moderne jakkesæt. Man kan tydelig se reverset.

En historiker fra Skive Museum har foreslået, at han skal forestille en synder på vej ned i helvede med hovedet forrest. Andre tolkninger kan også bruges. Historierne fra den gamle synsprotokol er snart ved at udvikle sig til en forsat roman.

Netop da jeg regnede med at være færdig med oliefarverne, faldt mit øje på ordet oliefarver en gang til under synet i 1876.

Der står: ” Den ligeledes meget smukke Portal ved Indgangen fra Vaabenhuset til Kirken, som ligeledes er af Granit, renses fuldstændig for Oliefarverne af en duelig Stenhugger”.

Dette arbejde er mere omfattende, så man hensætter 130 kr. til det.

Skrevet af Inger Nellemann Sørensen.